Bisserne på Skamling
Her på Design- & Idrætsefterskolen Skamling huserer to særlige personer. De er ikke lærere, men de hjælper lærerne. De er ikke elever, men de har næsten lige været det. Det er bisserne. ”Brobisserne” kunne man måske fristes til at kalde dem – for de bygger nemlig bro mellem elever og lærere. Mød bisserne Kirstine og Jan.
Hvad er en bisse? Det er en hjemvendt tidligere elev, der fungerer som et slags bindeled mellem elever og lærere på den efterskole, hvor de for få år siden selv stod på ”den anden side”. Design- & Idrætsefterskolen Skamling har haft stor succes med den ordning gennem mange år.
Bisserne er engageret i linjefagene, deles om aftenvagterne, tager vikartimer og hjælper ellers til, hvor der er brug for det. En all round medarbejder med tæt kontakt til både eleverne og lærerne.
Et meningsfyldt job
I skoleåret 2021/22 hedder bisserne Jan og Kirstine, og de er begge havnet i stillingerne, uden at det egentlig var planen. Men planer er til for at blive lavet om, og det er de begge glade for i dag:
”Jeg havde faktisk andre planer, der indebar at arbejde lidt og tage på det helt store rejseeventyr efter min STX. Men så ringede Ulla og tilbød mig muligheden – og dén kunne jeg bare ikke sige nej til,” fortæller Kirstine Sommerlund, som selv gik på efterskolen i 2017/18.
I stedet for den lange rejse tog hun hele vejen fra hjembyen Fåborg til Skamling og startede en ny og anderledes hverdag på sin gamle efterskole. Kompromiset blev et års ansættelse – men med en rejsepause på en måned. Og det er en ordning, som Kirstine ikke har fortrudt, at hun sagde ja til:
”Det er selvfølgelig lidt underligt at være så langt hjemmefra, men samtidigt føler man sig bare hjemme her – og det er sjovt pludseligt at lære lærerne at kende fra ”den anden side”. Og på den her måde får jeg det bedste fra begge verdener; Et meningsfuldt arbejde – OG et rejseeventyr.”
Kirstine sprang ind i bisse-rollen direkte efter gymnasiet, og befinder sig en del på Designlinjen. Pludselig fandt hun sig selv tilbage på den efterskole, som har spillet en stor rolle for hendes egen udvikling:
”På efterskolen var der mennesker omkring én hele tiden. Det var et stort skift og en helt anden verden på gymnasiet. Når man går på efterskole, er man et sted i livet, hvor man har brug for at løsrive sig, så man kan udvikle sig og ikke blive holdt fast i en rolle derhjemme,” lyder det fra Kirstine, mens hun mindes en god tid:
”Det er altid meget det sociale, jeg tænker tilbage på. Jeg savner de små ting: At se solnedgangen om aftenen sammen, gå lange ture, tage på stranden og male og sådan nogle ting.”
Et job, der føles som fritid
Jan Bang Jensen var egentlig startet på EUX efter sin ungdomsuddannelse. Da han hurtigt kunne mærke, at det ikke lige var det rigtige for ham, var det helt oplagt at ”vende hjem” til Skamling, mens han bruger tiden på at finde ud af, hvad han skal:
”Det er fedt – og sjovt at se det fra den anden side. At gå fra at være elev til personale, men samtidig næsten være på alder med eleverne. Det er spøjst men megafedt at blive kollega med dem, der tidligere har undervist mig,” lyder det fra Jan
Han er tilknyttet linjerne Esport/Fitness og Fitness for piger – og han synes, det er sjovt at være så tæt på eleverne, samtidig med at man ikke er en del af dem, fortæller han:
”Det er bare skidesjovt at være sammen med eleverne. De holder sig ikke tilbage overfor mig som bisse. Vi er meget på samme bølgelængde, og de fleste ser mig nærmest som ven. Så mit job er faktisk at være sammen med mine venner – det er da et fedt og unikt job.”
En win-win-win-ordning
Men bissernes tilstedeværelse på skolen rækker meget længere end bare et venskab med eleverne, hvis man spørger forstander Jan Laugesen. Det er nemlig både bisserne, eleverne og lærerne, der får noget ud af det:
”I stedet for at have et sabbatår, hvor de arbejder med noget tilfældigt eller ikke laver noget, så har de et refleksionsår her hos os. Det bliver et år, hvor de selv udvikler sig meget – men de giver også enormt meget til skolen, og de får aldersspringet mellem lærere og elever til at føles lidt mindre.”