Vi sætter en ære i at servere god, sund, varieret og ernæringsrigtig mad – hver dag!
”Man bli’r, hvad man spiser” – og derfor har maden på Design- & Idrætsefterskolen Skamling topprioritet. Hvis du skal trives, udvikle dig og lære noget, skal de helt basale behov dækkes – og helst på den bedst mulige måde.
Her i vores køkken er vi 5 ansatte, der alle er uddannede inden for kost og næring. Vi brænder for at skabe og understøtte gode og sunde kostvaner, som du kan tage med dig videre i livet.
Når vi planlægger kostplanen og tilberedelsen af maden, bliver der taget udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens kostråd – og her lægger vi stor vægt på, at maden skal være sund, varieret, ernæringsrigtig og, selvfølgelig, smage godt.
Bæredygtighed og økologi er emner, der optager os – og derfor inkorporerer vi løbende flere tiltag, der skåner miljøet og øger sundheden på skolen.
Sulten? Ikke på Skamling! Vi sørger for at stille hyppige og regelmæssige måltider på bordet, så du kan få fyldt maven med god energi. Fra de tre hovedmåltider til tre mellemmåltider med god, sund mad.
Morgenmad: Cornflakes, havregryn, havrefras, A-38, rugbrødsdrys, müsli, frisk og tørret frugt, grovboller, rugbrød, knækbrød, forskellige oste, marmalade og honning. Desuden en variation af yoghurt, havregrød, øllebrød.
Drikkevarer: Mini- og skummetmælk, kaffe og te.
Formiddagsservering: En variation af grovboller, rugbrød, pålæg, marmelade, ost, frugt og grønt.
Drikkevarer: Vand, te og kaffe.
Middagsmad: Middagsmaden består af en varm ret med groft brød og salat. Der serveres vegetarret 1-2 gange om ugen.
Drikkevarer: Vand.
Eftermiddagsservering: En variation af grovboller, knækbrød, marmelade, ost og frugt.
Aftensmad: Rugbrød, fire-fem slags pålæg med diverse tilbehør, fiskepålæg eller en ret med fisk, salat (f.eks. grøn salat, pastasalat, bulgursalat, rissalat o.lign.) og 1-2 lune retter.
Drikkevarer: Vand, mini- og skummetmælk.
Aftenservering: En variation af knækbrød, groft brød, ost, marmelade, honning og frugt. Én gang om ugen serveres der kage.
Når du har fødselsdag, skal det selvfølgelig fejres – og i den anledning laver vi her en køkkenet en kage, som du kan dele med dine venner i huset.
Hvis du har allergier, særlige kosthensyn eller er vegetar, tager vi selvfølgelig hensyn til og tilbyder specialkost.
Du skal selvfølgelig også i køkkenet! Som elev på Skamling får du fornøjelsen af at være en del af køkkenteamet cirka otte hele dage i løbet af skoleåret. Her deltager du og tre andre elever sammen med køkkenpersonalet i den daglige madlavning, opvask og rengøring. Du deltager ikke i undervisningen i de dage, men skal selvfølgelig holde dig ajour med, hvad der sker i timerne, da du skal aflevere de samme skriftlige opgaver som dine klassekammerater.
Når du er i køkkenet, er du sammen med tre andre elever og det øvrige køkkenpersonale ansvarlig for at stå for måltiderne, oprydningen, rengøringen og alt, hvad der ellers falder ind under køkkenets ansvarsområder.
Dagen i køkkenet forløbet fra kl. 8-14.30 og derefter kl. 17-20. Om aftenen står du og tre andre elever for servering af og oprydning efter aftensmaden sammen med en ansat fra køkkenet.
Køkkenpersonalet giver dig selvfølgelig en grundig instruktion i personlig og almen køkkenhygiejne. Her får du en forståelse for vigtigheden i, at man i et team tager ansvar og hjælper hinanden. Derudover får du også masser af viden om brugen af forskellige levnedsmidler, madlavningsmetoder og om hygiejne.
Som elev på Design- & Idrætsefterskolen Skamling får du fornøjelsen af at være en del af køkkenteamet ca. to uger i løbet af skoleåret, hvor du sammen med køkkenets personale og tre andre elever deltager i den daglige madlavning, opvask og rengøring. Du deltager ikke i undervisningen i de dage, men du skal holde dig ajour med, hvad der sker i timerne, da du skal aflevere de samme skriftlige opgaver som dine klassekammerater.
Når du har køkkentjans er du sammen med 3 andre elever og det øvrige køkkenpersonale ansvarlige for at stå for måltiderne, oprydningen, rengøringen og alt, hvad der ellers falder ind under køkkenets ansvarsområder.
Køkkeneleverne møder kl. 8.00 – ca. 14.30, og igen til aftensmaden fra 17.30 – ca. 20.00, hvor du og de tre andre køkkenelever står for servering af og oprydning efter aftensmaden sammen med en ansat fra køkkenet.
Efterskolens køkkenpersonale vil give dig en grundig instruktion i personlig- og almen køkkenhygiejne.
Vi ønsker at give eleverne en forståelse for vigtigheden i, at man i et team tager ansvar og hjælper hinanden, derudover er det også vores mål, at eleverne får en viden om brugen af forskellige levnedsmidler, madlavningsmetoder og om hygiejne.
Idet eleverne deltager i køkkenets drift, er der et udbygget samarbejde mellem det pædagogiske personale og køkkenpersonalet.