fbpx
Adventurelinje Sæt dig selv på prøve, mærk adrenalinsuset og afprøv en masse fede outdoor aktiviteter på Adventurelinjen!

Adventure

Leder du efter en efterskole med en fed adventurelinje, hvor du kan få pulsen op og blive udfordret? Vil du afprøve dine egne grænser inden for outdoor aktiviteter? Så kan linjefaget Adventure være noget for netop DIG! 

Oplev spændingen med adventure som linjefag på efterskole

På adventurelinjen får du fede, sportslige oplevelser i naturen, bliver mere robust og får kompetencer til at opsøge dine egne eventyr i fremtiden! Vi arbejder bl.a. med:

  • Løb
  • Mountainbike (MTB)
  • Orienteringsløb
  • Havkajak
  • Klatring
  • Forhindringsbane
  • Adventure race

Undervisningen er meget varierende og foregår selvfølgelig udendørs langt det meste af tiden. Alle aktiviteter tager vi helt fra bunden, da det er meget forskelligt, hvilke adventure-discipliner vores elever har prøvet før. Nogle er fremragende kajakroere, og andre er født på en mountainbike. Alle sammen bidrager de både til din fysiske og personlige udvikling, da du vil blive udfordret på din kondition, men samtidig også i at tage de rigtige beslutninger under pres.

Adventure race på Adventurelinjen

En af grundstenene på linjen er adventure race, som vi bruger meget tid på at træne os op til. Adventure race er en konkurrence for hold, der dyster i friluftsrelaterede discipliner. Holdets opgave er hurtigst muligt – og i fællesskab – at finde vej gennem et terræn, hvor der indgår forskellige transportformer og opgaver, der skal løses.

Vi deltager i ca. seks adventure races sammen med andre efterskolehold i løbet af året – og slutter selvfølgelig af med Efterskolernes DM. Udover adventure races deltager vi i løbet af skoleåret også i diverse andre løb, trailløb og mtb-løb. I alt er der ca. ét løb om måneden.

Vi har fede outdoor faciliteter du kommer til at opleve

Som en rigtig adventure efterskole, råder vi selv over en masse udstyr og faciliteter til de forskellige outdoor-aktiviteter på linjen. Bl.a.:

  • Mobil klatrevæg
  • Havkajakker
  • Andet specialudstyr inden for kajak, klatring og orienteringsløb
  • Cykelværksted (du får et værkstedskursus, så du selv kan vedligeholde din MTB)
  • Spinningscykler og fitnesscenter til fysisk træning

Du har 4×2 ugentlige lektioner, og du får mulighed for selv at tage del i planlægningen og afviklingen af dele af undervisningen. Linjen er for alle. Hvis du kan lide at bevæge dig i naturen, så skal du nok få et fedt år!

Bliv undervist af adventure-ildsjæle når du vælger outdoor linjen

Underviserne på vores adventure og outdoor efterskole, Rikke og Nikolaj, har hver især masser af erfaring inden for adventure og friluftsliv. De brænder for at give dig store oplevelser i naturen og vise dig, at der findes hverdagseventyr lige rundt om hjørnet, når blot man opsøger det.

Når du er færdig med dit år på Adventurelinjen skal du gerne have fået en passion for outdoorlivet. Det er fedt, hvis du synes, det har været sjovt – men det er endnu federe, hvis du har fået lyst til at fortsætte med det!

Besøg vores outdoor og adventure efterskole

Kom på besøg på Design- & Idrætsefterskolen Skamling og oplev hvordan det er at gå på adventurelinje på efterskole. Du kan også møde adventure-eleverne og opleve livet på efterskolen. Vi ses!

Mød dine lærere

Lærer - Rikke Binder (RB)

Rikke Binder (RB)

Lærer

Underviser i linjefaget Adventure, fysik, naturfag, samt er skolens pianist.

Uddannet fra Den frie Lærerskole i Ollerup i 2015. Har arbejdet på Bjerget Efterskole og Hald Ege Efterskole. Har herudover taget et årsstudium i friluftsliv i Nordnorge.

”Husk at fylde dine dage med liv og ikke dit liv med dage!”

Lærer - Nikolaj Ib Boskov (NB)

Nikolaj Ib Boskov (NB)

Lærer

Underviser i linjefaget Adventure, matematik på ENVISION og idræt på begge spor.

Uddannet lærer ved UC SYD i Haderslev 2018. Uddannet sergent i Søværnet 2012. Certificeret instruktør ved DGI og Oure Højskole i MTB. Certificeret instruktør ved specialforbundene i klatring og havkajak.

“All we have to decide is what to do with the time that is given to us”

Lærer - Kristian Kastrup Kjersgaard (KKJ)

Kristian Kastrup Kjersgaard (KKJ)

Lærer

Underviser på Adventure-linjen samt i fysik/kemi, matematik og idræt. Er derudover en af skolens UU-vejledere.

Uddannet lærer i 2008 og har erfaring med undervisning og unge mennesker fra folkeskole, ungdomsskole, højskole og skiskole. Er ved siden af også mountainbikeinstruktør hos DGI.

"Why do we fall? So we can learn to pick ourselves up"

Spørgsmål til Adventurelinjen?

    Denne side er beskyttet af Google reCAPTCHA, Privat Politik og gældende Terms of Service.

    Find os på Instagram