Fodbold

Spil fodbold på højt niveau med dedikerede trænere, der står klar til at gøre dig endnu bedre til din yndlingssport!

Fodbold for alle!

På Skamling er fodbold for alle! For drenge og for piger, for dig med eliteambitioner og dig, der bare elsker at spille fodbold. Vores fodboldlinje favner bredt, men én ting er sikkert; her vil du blive udfordret og udvikle dig! Du får masser af tid på banen, bliver en del af et hold og har erfarne trænere.

Glade, seje piger der er tilmeldt fodboldlinjen på Skamling efterskole gør sig klar til træning

Citat fra elev. (elevcitat)

Pige spiller fodbold på efterskolen Skamling der ligger nær Kolding i Jylland

Fodboldefterskole i Jylland med ambitioner

Vi har både et pige- og et drengehold, som oftest træner separat – men på samme tid og med de samme trænere. Det er topmotiverende at være så mange med den samme passion for fodbold!

Der er ingen krav for at komme på fodboldlinjen, men vi forventer, at du har en passion, lyst og vilje til at udvikle dig som fodboldspiller. Vores hold er præget af spillere med store ambitioner, så her er det en fordel, at du har fodbolderfaring.

Hvad kan du forvente som fodboldspiller på Skamling?

Her på linjen spiller vi ikke bare efterskolefodbold. Vi har det sjovt, men vi træner for at blive bedre. Vi giver os tid og kommer lidt mere i dybden med fodbolden – nogle gange på en lidt nørdet måde.
Vi varierer træningen og træner f.eks.:

  • Teknik
  • Taktik
  • Fysisk træning
  • Målmandstræning
  • Spilforståelse
  • Indre motivation
  • Holdånd og gejst!

Som elev på en rigtig fodboldefterskole deltager du selvfølgelig sammen med holdet i fodboldkampe og fodboldstævner. Vi spiller i en turnering mod andre efterskoler, og her kommer holdånden og fællesskabsfølelsen for alvor op i os alle.

Sæt fodbold på skoleskemaet med vores fodboldlinje

Fodboldlinjen har minimum 4×2 lektioners træningspas om ugen, så der vil der være rig mulighed for at udvikle dine individuelle og holdmæssige færdigheder. Derudover har du og dine efterskolevenner altid mulighed for at gå på fodboldbanerne selv eller gå i hallen og spille fodbold.

I vintersæsonen træner fodboldlinjen på kunstgræs alle 4 gange om ugen.

Dygtige fodboldtrænere med masser af erfaring

Det er ikke hvem som helst, du bliver trænet af på fodboldlinjen. Du bliver undervist i fodbold af de to dygtige trænere, Esben og Ole, som begge brænder for sporten – og for at gøre dig til en bedre fodboldspiller.

Ole har i mange år trænet superligaholdene Vejle og SønderjyskE og har også arbejdet med talentudvikling i Dansk Boldspil Union.

Alle elever på linjen får også første del af DBU’s ungdomstræneruddannelse, som du kan bruge, hvis du selv drømmer om at træne andre i din sport!

Vi forventer godt humør, og at du bidrager til et godt og sjovt år på fodboldefterskole, hvor vi i fællesskab udvikler os på fodboldbanen. Glæd dig til at lære fra de bedste!

Drenge spiller fodbold på efterskole i jylland og solen skinner<br>
Efterskoleelev sparker til fodbolden under træningen på fodboldlinjefaget

Besøg vores fodboldefterskole

Leder du efter den helt rigtige fodboldefterskole? Så kom på besøg og få en rundvisning, hvor du kan snakke med fodboldspillerne, høre mere om hvordan det er at spille pigefodbold på efterskole og livet på efterskolen.

Træning, faciliteter og fællesskab

På Skamling Efterskoles fodboldlinje får du muligheden for at træne flere gange om ugen – både på græs og kunstgræs. Træningen er varieret og målrettet både det tekniske, taktiske og fysiske. Vi arbejder med alt fra boldkontrol og spilforståelse til samarbejde og mental styrke.

Du bliver en del af et dedikeret hold, hvor vi tager fodbold seriøst, men aldrig glemmer glæden ved spillet. Træningen foregår i et trygt miljø, hvor du kan udvikle dig uanset dit niveau – og hvor alle bakker hinanden op. Faciliteterne er i top, og vi bruger både vores egne baner og nærliggende anlæg, når vi skal have ekstra plads eller variation. Derudover er der mulighed for styrketræning og andre aktiviteter, som styrker dig som fodboldspiller – og som menneske.

Fodbold efterskole i Sydjylland – tæt på Kolding

Skamling Efterskole ligger i naturskønne omgivelser i Sydjylland, ikke langt fra Kolding. Uanset om du kommer fra Sønderjylland, Trekantsområdet eller Fyn, er det nemt at komme hertil – og endnu nemmere at føle sig hjemme. Her får du et efterskoleår med fodbold i centrum, hvor du både udvikler dig som spiller og får venner for livet.

Ofte stillede spørgsmål

Alle er velkomne – uanset om du har spillet fodbold i mange år eller bare elsker spillet og vil lære mere. Vi tilpasser træningen, så både øvede og begyndere kan udvikle sig.

Du har linjefag flere gange om ugen, hvor vi arbejder med både teknik, taktik, fysisk træning og spilforståelse. Derudover kan du deltage i ekstra aktiviteter og turneringer i løbet af året.

Ja! Vi deltager i kampe og turneringer i løbet af året, hvor du får mulighed for at prøve kræfter med andre hold og mærke spændingen ved rigtig kamp.

Selvfølgelig. På Skamling Efterskole kan du kombinere din fodboldlinje med valgfag og aktiviteter, der matcher dine andre interesser – fx musik, friluftsliv eller kreativitet.
Copyright © 2024 Design- & Idrætsefterskolen Skamling. All Rights Reserved · Privatlivspolitik
Se alle Besøgsdage
Kommende besøgsdage
  • Tirsdag den 19. november kl. 19.30
  • Onsdag den 8. januar kl. 19.30